Udtalelser fra individuel terapi

Det rigtige valg ift. angst, løbende opfølgning, værktøjer og olier

Jeg startede hos Christina efter varm anbefaling fra bekendte, da jeg døjede med angst, som var ved at tage lidt for meget over i privaten og på arbejde.

Hun viste sig at være det rigtige valg, og vi fandt hurtigt en løsning på min angst, og hun var super god til at følge op på mig løbende, samt give mig ikke bare værktøjer men også olier/dufte der kunne hive mig tilbage til nærværet.

Tusind tak Christina
Klient M (mand)
2024

Privat og professionelt

Jeg bruger Christina til terapi i firmaet samt privat.

Jeg føler mig tryg ved hende og hun er rigtig god til at lytte og forstå.

Hun er meget tillidsvækkende og fordomsfri. Jeg har tillid til, at hun kan vejlede mig både privat og professionelt, på flere områder.

Det passer mig rigtigt godt, at hun er fleksibel, da samtaler kan foregå i hendes lokaler, i firmaet eller privat hjemme hos mig.
Claus Olesen
2024

Christina har støttet mig i rejsen ud af psykisk voldeligt forhold

Christina Boye har hjulpet mig i bevidstgørelsen af, at jeg var i et psykisk voldeligt forhold.

Og hun har støttet mig i rejsen ud af dette forhold. Hun har været min lygteholder i den lange proces med at få klarhed og tage det første skridt mod mere egenomsorg. Christina er empatisk og lyttende men samtidig udfordrende og god til at støtte.

Christina var tilgængelig og hjælpsom, når jeg havde brug for det - både via e-mail og telefonkonsultationer, men også via fysiske møder.

Jeg giver Christina mine varmeste anbefalinger.
Kvinde, 61 år
2024

Dyb personlig rejse - mere befriet

Mit forløb hos Christina har kort sagt været en kæmpe forløsning for mig.

Aldrig har jeg været gennem en så dyb og personlig rejse, og følt mig mere og mere befriet efter hver eneste session.

Allerede fra første gang blev jeg mødt af en varme og forståelse fra Christina, der gjorde mig fuldstændig tryg når jeg åbnede mig op for hende.

Hun har både hjulpet mig med at finde en indre ro, og også givet mig effektive værktøjer, som jeg dagligt bruger til at overkomme forhindringer.

Jeg er så taknemmelig for at have Christina med på min personlige rejse!
Klient Elna, 19 år
2024

Jeg er Christina meget taknemmelig, for jeg var ikke kommet videre uden hende

Jeg startede hos Christina, da jeg ikke havde det så godt og var et dårligt sted i mit liv. Jeg var i et usundt forhold, men kunne slet ikke selv se det.
Jeg kontaktede Christina, og hun var lynhurtig til at "læse mig" og stille de rigtige spørgsmål. Christina er meget lyttende, støttende og ikke mindst meget behagelig at snakke med. Man kan virkelig mærke at man kan betro sig med alt til hende. Jeg er Christina meget taknemmelig, for jeg var ikke kommet videre uden hende.

Jeg kan på det varmeste anbefale Christina.
Klient (mand)
2023

Styrke, troen på mig selv og at jeg er sku’ god nok

Tusind tak for gode og brugbare snakke samt opsamlingerne, opgaver og refleksioner.

Det har givet mig styrke, troen på mig selv, at jeg er sku’ god nok som jer er og mod på at søge andre veje arbejdsmæssigt.

Jeg kontakter dig, hvis jeg får brug for dig.
Klient A
2022

Et forandrende møde med Christina ♥

Jeg kontaktede Christina med henblik på at få kigget på mine tætte relationer, og på mig selv.

Fra første session havde jeg følelsen af en helt særlig kemi, en kemi som har banet vej til mange gode, og brugbare samtaler i et rum, der rummer en fordomsfri, tillidsfuld og kærlig atmosfære.

Dagen efter første session modtog jeg mail med opsamling, opgaver og refleksioner, og her blev det tydeligt, at Christina har en særlig analytisk evne til at forstå livets vanskelige situationer.

Jeg har virkelig brugt de efterfølgende mails, når jeg var ved at fare vild i tankerne, og her er de et rigtig godt redskab.

Tak Christina, for din tålmodige og kærlige tilgang til mig, vi ses når der opstår behov for mere sparring. 
Klient Jette Johansen
2022

Min tid med dig har været en af de vigtigste i mit liv

Jeg holder meget af vores tid som klient og terapeut. Jeg stoppede i sin tid pga jeg havde brug for et længere forløb i kropsterapi.

Udover det kropslige, hjalp du med alt det andet.

Min tid med dig har været en af de vigtigste i mit liv. Tusind tak for din hjælp.
Klient M
2022

Trygt og fordomsfrit rum hos Christina, har givet mig mere selvtillid og nemmere ved at skubbe de negative tanker væk

Jeg har gået hos Christina i 3 måneder, og på de 3 måneder har hun formået at hjælpe mig utrolig meget. Jeg var meget usikker på, hvordan jeg ville have det med at starte til terapi, men fra det øjeblik jeg trådte ind af døren hos Christina følte jeg mig tryg.

Man får hurtigt følelsen af, at. man sagtens kan åbne sig helt op til hende. Folk siger tit, at de ikke vil dømme en for det man fortæller dem, men med Christina fik jeg virkelig en fornemmelse af, at hun mente det. Hun gav mig følelsen af, at jeg virkelig ikke blev dømt. I stedet for lytter hun, og hun hjalp mig meget med at forstå hvorfor jeg tænkte som jeg tænkte om visse ting, og hvorfor jeg gjorde de ting, som jeg gjorde.

Jeg kan varmt anbefale Christina. Jeg fik hende selv anbefalet af en veninde, og jeg er så glad for at jeg valgte at starte hos hende. Jeg vil uden tvivl komme tilbage til Christina, hvis jeg får brug for at komme i terapi igen. De timer jeg har brugt med hende har givet mig mere selvtillid, og jeg har nemmere ved at skubbe de negative tanker væk.

Så jeg vil bare sige et kæmpe tak til Christina og de mange gode snakke.
Klient Natasha Jensen
2022

Trygt, tillidsfuldt og forudsigeligt

Jeg har været SÅ glad for mit forløb hos Christina! Lige fra 1. samtale fik jeg med det samme følelsen af, at jeg var i "gode hænder" med et trygt, tillidsfuldt og forudsigeligt forløb hele vejen igennem.

Christina formåede meget hurtigt, at få mig til at stole nok på hende, og hendes tilgang, til at åbne op - og tale om selv de svære emner.

Hun har hele vejen igennem mit forløb, stået klar med redskaber og gode, hjælpsomme samtaler, i de svære perioder og situationer der er opstået undervejs. Et "rum" hvor jeg hele tiden har følt, at jeg kunne være åben og ærlig - og samtidig vide, at det ville blive taget imod med omsorg og uden fordomme.

Mit forløb hos Christina, har været den bedste investering meget længe, for min egen selvudvikling, - Jeg er blevet meget bedre til, at håndtere de svære følelser, end jeg før har været!

Tak Christina, for din altid omsorgsfulde, ærlige og fordomsfrie tilgang ❤ Det har simpelthen været så godt.
Klient Mie
2022

Her loving and warm personality became a needed light in times of darkness

I came to Christina not knowing exactly what I needed, but knew I needed therapeutic help with various areas of my life. I instantly felt that she had a deep understanding of my problems, and quickly identified the areas we needed to work on for my self-development.

Christina is a competent and a caring therapist with a high level of empathy; gentle when needed and tough when called for. Her loving and warm personality became a needed light in times of darkness. And to my surprise we sometimes also ended up in laughter.

Christina's process extended beyond the sessions with summery follow ups, homework, and messages of encouragement.

I'm forever thankful for the 2 years with Christina.
Male client
2023

God støtte, rummelig og rolig

Kære Christina.

Jeg vil gerne sige tak for din hjælp i forhold til mine problemer. Du har været en god støtte, så jeg kunne finde vejen frem igen. Du har med din rummelige og rolige tilgang evnet, at få mig til at se realistisk på tingene, og ikke gøre dem til mere, end de er.

Du har givet mig en "opskrift," som jeg kan arbejde med fremadrettet - Det er jeg virkelig glad for. Vi ses måske igen.
Klient Kirsten
2022

Rolig, varm og omsorgsfuld

Jeg takker mange gange for de bedste sessioner hos Christina.

Jeg oplevede Christina som rolig, varm og en omsorgsfuld terapeut. Hun hjalp mig virkelig igennem en svær tid og jeg er tryg ved at vide jeg altid kan komme tilbage.

Jeg vil klart anbefale Christina som terapeut - hun er forstående og giver nogle vigtige og nyttige redskaber.
Klient S
2021

Kompetent, respektfuld terapeutisk praktiker med en kærlig og varm personlighed

Under min første samtale mærkede jeg en dyb forståelse af mine problematikker.

Christina blev min vigtigste støtte i min personlige proces og selvudvikling.

På en nænsom og omsorgsfuld måde har Christina skubbet mig, holdt mig i ‘hånden’ og fået mig til at stole på mine styrker i livet.

Set i lyset af min opvækst med en narcissistisk stedfar, har rejsen tilbage til barndommen, givet mig fornyet handlekraft og selvsikkerhed.

Jeg har ganske enkelt kunnet lukke døre til fortiden og opnået evnen til at leve i kærlighed til mig selv, som naturligt har smittet af på mine omgivelser.

Christinas måde at holde mig i hånden på eller på rette vej, har rakt udover sessionerne. Ugentlige hjemmeopgaver, en sms eller opkald medførte et naturligt fokus på processen og viljen til forandring.

Jeg giver Christina de bedste og varmeste anbefalinger, som en kompetent og respektfuld terapeutisk praktiker med en kærlig og varm personlighed.
Klient Allan
2021

Så glad for at have gået hos dig

Tak for forløbet indtil nu!

Jeg har ikke mærket til angst i over en måned og har det meget bedre, end jeg har haft i lang tid.

Jeg er så glad for at have gået hos dig og vil selvfølgelig godt holde muligheden for at begynde igen åben, hvis det nu begynder at komme tilbage - det har det jo et par gange gjort før - men det sidste stykke tid har tingene set meget lysere ud, end de har gjort i meget lang tid.

Tak for det!
Klient M
December 2020

Fordomsfri, rummelig, åben og erfaren

Jeg har fået uvurderlig hjælp fra Christina til at bearbejde min angstlidelse i en periode, hvor jeg havde svært ved at fungere i hverdagen.

Jeg oplevede Christina som utrolig fordomsfri, åben, rummelig og erfaren og som et meget kærligt og forstående menneske.

Hun har givet mig en række værktøjer, som har haft en stor og afgørende virkning for mig.

Man føler sig tryg og i gode hænder hos Christina, hvilket gør, at man let åbner op og kan arbejde med sig selv.
Klient E
2019

Professionel, nænsom og omsorgsfuld

Tusind tak for en fantastisk oplevelse i terapiforløbet hos dig.

Din støtte har været altafgørende og uundværlig i forhold til min selvudvikling og mit helbred.

Den har bidraget til, at jeg blev moden og klar til at træffe de bedste og store beslutninger for mig selv og for mine børn. Det, som jeg længtes efter i mange år, men havde brug for kærlig hjælp og støtte til at føre ud i livet.

Du formåede at skabe tryghed i rummet med det samme; fra den første gang vi mødtes.

Du er tillidsvækkende og helt nede på jorden med din måde at møde et andet menneske på, og du er nærværende.

Du har humor, og du er god til at bruge den, der hvor det er svært, og hvor det føles mørkt og hårdt.

Du lyser vejen ved at få én til at se situationen anderledes fra et andet, mere positivt perspektiv.

Du har fokus på at bevidstgøre og anerkende, at alt er som det skal være, og at forandringer sker, når man selv er klar.

Du er nænsom og omsorgsfuld, og støtter i processen ved at lære én, at man skal være nænsom og selvkærlig og ikke være hård ved sig selv.

Du er et dejligt, glad og smilende menneske, helt nede på jorden, og det gør, at den gode energi og kemi i terapien skaber gode rammer for et godt samarbejde og god kommunikation.

Du er professionel, og du anbefaler andre behandlingsformer eller healere, hvis du selv vurderer, at det vil kunne være gavnligt i processen.

Jeg er taknemmelig for, at du har været min terapeut.
Klient Susanne
Januar 2020

En støtte jeg ikke kunne være foruden

Christina har hjulpet mig i en meget svær periode af mit liv, hvor jeg både var ramt af stress, spise-
forstyrrelse og dårligt selvværd.
Jeg har gået hos Christina i over 1 år og jeg følte meget hurtigt, at vi 'connectede', hvilket skabte tillid og gjorde, at jeg meget let kunne italesætte mine problemer og føle at det blev taget rigtig godt imod.

Christinas styrke er helt klart hendes nænsomhed og varme sind i kombination med hendes faglige baggrund.

Hun har kunnet give mig nogle gode redskaber til at hjælpe mig med at få styr på mine forstyrrende tanker og handlinger og jeg har svært ved at se, hvordan jeg skulle være kommet igennem mine udfordringer uden hendes støtte.
Klient J
2018-2019

Jeg kan varmt anbefale Christina!

Efter et år med et højt stressniveau pga. jobfusion og private udfordringer indså jeg, at jeg måtte have hjælp til at få ro i mit liv.

Jeg har nu gået hos Christina i 5 måneder, og hun har været en stor hjælp ift. at få "ryddet op" i mit tankemylder, sænke mit stressniveau og dæmpe min bekymringstendens.

Et helt genialt redskab, Christina anvender er, at hun efter hver time sender en sms med opsummering af timen samt "hjemmeopgaver".

Det har været så fint, da det jo ofte efter en terapitime, hvor man har talt om mange emner, kan være svært rigtig at huske, hvad der blev aftalt.
Klient L
Kvinde med arbejdsrelateret stress og personlige udfordringer: Forår 2018.

Nærværende og holistisk tilgang

Det har været altafgørende for min recovery fra stress og overbelastnings depression at have haft Christina som psykoterapeut.

Udover hendes nærværende og forstående tilgang til mig som klient har hun formået at tilrettelægge terapien efter mine ønsker og behov.

Således har vi arbejdet på både det kropslige og det psykiske for at gøre mig "hel" igen.

Det er netop den holistiske tilgang, Christina har til sine klienter, der skiller hende ud fra andre terapeuter jeg har søgt hjælp hos.

Jeg har været i terapi i ca. 9 måneder, og næste gang jeg har brug for at konsultere en psykoterapeut, hersker der ingen tvivl om, hvem jeg kontakter...
Klient V
2016

Den bedste investering

Tusind tak til Christina for hendes fantastiske arbejde med vores 16 årige datter, L.

De sidste 3 år i folkeskolen var på alle måder meget kaotiske for L, som er en følsom pige med en meget stor retfærdighedssans.

Hun havde utroligt svært ved at agere i den respektløshed, hun mødte, både mod sig selv, de andre elever og lærerne.

Efter vinterferien i 9. klasse kunne hun ikke overskue det mere. Hun var tæt på at knække og troede slet ikke på sig selv mere.

Vi skrev til Christina, som straks svarede tilbage og fandt en tid til L allerede et par dage efter.

L fik lige præces de redskaber, hun havde brug for til at komme igennem de sidste måneder af folkeskolen og eksamen.

Nu, efter en veloverstået eksamen og en god sommerferie, har vi den mest harmoniske pige igen. Hun snakker tit om, hvor glad hun er for, at hun kom ind til Christina, og jeg ved, at hun har anbefalet hende til et par veninder, som har det svært.

Vi, som forældre, kan kun på det varmeste anbefale Christina, hvis andre står med samme problemstilling med deres barn. Det er den absolut bedste investering!
Mor A & Datter L
2015

Udtalelser fra Facetime/Skype/Telefon/Chat

Udtalelser fra Facetime/Skype/Telefon/Chat

Meget direkte, lyttende og forstående

Jeg har været on and off af flere omgange, eftersom jeg havde været i rigtig meget terapi, inden jeg fik kendskab til Christinas eksistens. Alligevel formåede hun at gøre noget godt for mig. Indimellem også i kombination med Doterras æteriske olier.

Hun er både den første og også den eneste terapeut, som nogensinde har sagt til mig, at jeg snakker meget. Når så man lige havde slugt den kamel, så havde hun jo ret i, at jeg ikke fik så meget ud af terapien, hvis ikke jeg lod hende komme til orde også.

Hun er meget direkte, og det kan jeg personligt godt lide. Hun er meget lyttende og forstående. Man føler sig hørt og accepteret, som den man er, der hvor man er.

Jeg opsøger hende gerne igen, hvis livet skulle blive for udfordrende for mig, og jeg vil også gerne varmt anbefale andre at gøre det samme.
Klient Karina
2024

Blev grebet, fik håb og følte mig hørt og set

Jeg har gennemgået et onlineforløb hos Christina, med stor tilfredshed. Christina har hjulpet mig så meget, i en utrolig svær periode.

Hun greb mig og var medvirkende til at give mig håbet tilbage.

Christina er super sød, nærværende og meget anerkendende og man føler sig virkelig set, hørt og forstået i hendes nærvær.

Det var også virkelig rart at man kunne få tider, der passede ind i ens kalender (meget hurtige tider). Ingen lange ventetider som andre steder.

Også når man skrev og spurgte ud af det blå, fik man en tid meget meget kort efter.
Christina fulgte ydermere op efter hver time, og imellem timer - med kærlige beskeder hvor man virkelig følte sig tænkt på.

Stor anbefaling herfra❤️
Klient T (kvinde)
2024

Mere ind i mig selv, ser mig selv som hel og har mere ro og glæde i livet

Kære Christina. Tak for et rigtig godt og refleksivt forløb der på så mange måder lærte mig at se mere ind i mig selv og respektere mine egne grænser, spiritualitet og holdninger i livet.

At se mig selv som hel, med alt hvad livet har bragt, at acceptere og bruge erfaringerne på anden vis har nok været det der var både sværest men også den største udvikling under terapien.

Under forløbet har jeg fundet min vej tilbage til at meditere, mere mindfulness i hverdagen og fokus på, hvilke af de valg jeg står over for giver mest ro og glæde i livet.

Der går længere og længere imellem angstanfald, fordi jeg arbejder med de strategier, som vi har arbejdet med igennem forløbet. Det har fungeret godt at terapien er blevet fulgt op med brug af olier og krystaller.

Af hjertet tak❤️ Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger
Klient Malene
2023

Tryg og i gode hænder, fra begyndelsen

Gennem mit forløb hos Christina har jeg fået en masse redskaber til selv at kunne håndtere svære situationer i hverdagen, især i mine nære relationer.

Christina lytter empatisk og stiller spørgsmål, som får mig til at reflektere og selv komme frem til nye perspektiver og løsninger.

Derudover giver hun også helt konkrete råd til, hvad jeg kan gøre i de givne situationer, som bliver opsummeret i en mail efter hver samtale.

Jeg har generelt fået mere ro med mig selv og mine nærmeste, hvilket er en virkelig rar følelse.

Jeg er sikker på, at enhver, der starter op hos Christina, vil føle sig tryg og i gode hænder fra begyndelsen
Klient Katarina
2023

Nysgerrig, empatisk og kontaktsøgende

Jeg var i online terapi hos Christina i en kort periode.

Christina fik med sin nysgerrige, empatiske og kontaktsøgende natur mig til at føle mig tryg i terapien og mod til og “åbne” op.

Jeg fik mange konkrete og brugbare redskaber med i bagagen og i særdeleshed hendes opfølgning på vores samtaler (herunder også mail ) har været meget givende for mig.

Jeg sender mine varmeste anbefalinger Christinas vej.
Klient Anders
Januar 2021

Empatisk og respektfuld tilgang

Christina har mine varmeste anbefalinger, fordi jeg er så begejstret for hendes meget empatiske og respektfulde tilgang til samtaleterapi ❤

Jeg er så heldig, at jeg havde en telefonisk samtalesession med Christina, hvor hun i løbet af den ene samtale fik hjulpet mig med at tackle grænseoverskridende og respektløse mennesker, som var et meget stort problem for mig. Christina gav mig modet til at mærke efter i mig selv og ikke mindst at handle ud fra min mavefornemmelse. Det er en gave uden lige - hjertelig tak ❤

Efter telefonsamtalen ydede Christina en betydningsfuld service ved at sende mig skriftlig respons og tip, og det var så vigtigt for mig, fordi jeg så kunne gå ind og læse Christinas ord hver gang, jeg havde behov for støtte - det hjalp mig ubeskrivelig meget.

Christina sendte mig også to olier, som jeg er helt blæst bagover af - den ene olie mod angst, og den anden er en smertestillende olie. Begge olier virker (til min store overraskelse), og olien mod smerter er endda så god, at den både kan holde mit knæ smertefri i 4-5 timer og endnu mere overraskende tager olien toppen af mine migræneanfald, så jeg ikke kaster op pga migræne. Olierne er mirakler, og jeg er så stor fan af dem ❤

Christina er en utrolig dygtig psykoterapeut, som jeg kun kan anbefale ❤
Klient Louise Olesen
2021

Christina giver dig troen og styrken

Skal jeg være din nye lygteholder?

Sådan starter Christina med at spørge dig.

Den første betingelse for, at du kan komme i gang med et sundt og givtigt forløb er, at du kan svare ja til dette!

Hvis du ikke er klar, så er Christina uden tvivl den, der kan få dig til at føle dig klar.

I modsætning til mange andre, så drager Christina enormt meget omsorg. Ikke kun for sine klienter generelt - men for lige præcis DIG.

Hun kan få dig til at føle, at du er den eneste klient hun har - fordi hun giver sig fuldt ud til dig. Hun tager sig af dig og stiller altid de helt rigtige spørgsmål.

Christina er på mange måder atypisk i sin behandling, hun er meget alternativ - men kun på den gode måde, da hun ikke kun lytter og snakker.

Hun giver dig fine små og brugbare redskaber, som kan hjælpe og støtte i hverdagen, når hun ikke er der fysisk til at hjælpe dig.

Christina er god til at læse dig. På den måde er hun ikke kun behandler og terapeut - men hun er et menneske som forstår og lytter.

Christina vil ikke kun være din lygteholder - hun BLIVER din lygteholder. Hun giver dig troen og styrken, så du selv lærer at finde lyset. Skulle det alligevel knibe - så giver hun dig lygten til at hjælpe dig på vej.

Christina tilbyder, i modsætning til andre, mange forskellige typer af behandling, hvilket i sig selv er unikt.

Det betyder, at man kan få enormt meget hjælp selvom tiden eller overskuddet er minimalt. Jeg kan kun sende de varmeste anbefalinger.
Klient C
2020

Christina har hjulpet mig til at finde modet og lysten til at leve

Jeg er fast klient hos Christina.

Christina har så meget forståelse og omsorg, som jeg ikke har prøvet at opleve før.

Hun hjælper mig så meget, og jeg kan snakke med hende om alt. Jeg stoler 100 % på hende.

Den ro, Christina har, giver mig ro. At vi får løst problemerne stille og roligt. Alt er okay.

Det er en af de mange gaver, hun har i sig.

Med alt det, hun kan, har hun hjulpet mig til at finde modet og lysten til at leve. Føle mig værdsat og forstået.

Da jeg ikke har mulighed for at komme til hende, snakker vi sammen på FaceTime. Det er rigtig rart og kan helt klart anbefales.

Jeg synes det er meget bedre, for så kan man se ansigtsudtryk, og jeg føler, jeg er mere med i samtalen.

Det er en helt anden bedre kontakt, vi har, når vi kan se hinanden. Det hjælper mig meget.

Jeg giver Christina de aller bedste anbefalinger, og jeg er så taknemmelig for hende!
Klient M
2020

Christinas energi og metode gjorde mig tryg til at turde at gå dybere

Min rejse til et bedre mentalt helbred har bragt mig til mange terapeuter.

Men først da jeg mødte Christina, har jeg kunne gå ind i et længere forløb, som har hjulpet mig utroligt meget.

Jeg mener, at Christinas energi og metode gjorde mig tryg til at turde at gå dybere.

Hun inspirerer til tålmodighed og arbejdsomhed.

Jeg føler, hun er med mig, trods at der kan gå perioder, hvor vi ikke ses, så følger hun aktivt op samt skriver mails med overblik over vores sidste sessions og giver gode råd.

Mit møde med Christina har været enormt værdifuldt for mig.

Jeg kan på det aller varmeste anbefale hendes praksis.
Klient M
2020

Du står aller øverst i mit akut beredskab...

Tak til dig Christina.

Store belastninger over længere tid...

For store udfordringer, for få ressourcer...

Akut stress med fysiske symptomer...

Ved ikke hvad jeg skulle ha gjort, hvis du ikke havde kunnet tage mig ind med det samme, og endda på Facetime i disse karantæne tider...

Du har en god indlevelsesevne, jeg føler mig, hørt, set og forstået...og vigtigst af alt hjulpet...

Og jeg har lært, at det er vigtigt, at jeg er nænsom, med mig selv, er i træningslejr nu...

Du står aller øverst i mit akut beredskab...

Tak for dig ❤️ ...
Klient P
2020

Christina har været der for mig under hele forløbet

Jeg har været så glad for mit forløb hos Christina. Jeg var igennem en mega svær tid, da mine livsoplevelser i den periode i den grad triggede min ptsd.

Jeg fik støtte og vejledning, som jeg fortsat vil bruge, da det virker for mig. Christina har været der for mig under hele forløbet, og jeg har følt mig støttet, når jeg havde behov for at blive rejst op igen.

Jeg får mere selvværd for hver dag, hvilket jeg også havde brug for og min ptsd er i dvale, så jeg føler, at jeg har mere styr på mig selv nu.

Jeg kan varmt anbefale Christina, hun gør så meget for at hjælpe.

Hjertelig Tak for din støtte på min rejse, den er jeg så taknemmelig for.
Klient A
2020

Jeg kan varmt anbefale Christina!

Jeg kan varmt anbefale samtaler med Christina ❤️

Jeg er dybt taknemmelig for at have haft samtale med dig ❤️

Du er så kærlig omsorgsfuld og forstående. Du berører områder, man tager for givet eller slet ikke ser hos sig selv.

Jeg har takket være skønne dig fået så mange gode råd og en helt anden måde at se mig selv på.

Tusind tak for det ❤️🙏
Klient D
2019

Jeg er Christina evigt taknemmelig

Jeg har igennem de sidste 3 måneder været i Christinas kyndige terapeuthænder.

I juni 2017 gik jeg efter længere tids pres ned med stress og havde det rigtig skidt. Jeg kontaktede Christina, som straks var klar med en tid til mig, så jeg kunne få hjælp til at komme i ro og afvikle min stress.

Christina har nu behandlet mig i 3 måneder – og på de 3 måneder har hun formået at vende mit høje gear til et roligt og menneskeligt tempo, hvor jeg nemt kan følge med.

Hun har fået mig til at fokusere mere på mig og gøre noget godt for mig, som kun ”mig” kan lide.

Jeg hviler nu mere i mig selv og har fundet overskuddet igen.

Nu er min vigtigste opgave at blive i roen, at være mig og ikke sætte alt til side for andre. Finde egoisten frem, når det er nødvendigt – i stedet for kun at give af mit ”gode” jeg…

Jeg er Christina evigt taknemmelig og vil til hver en tid vende tilbage, hvis jeg er uheldig og komme i samme uføre igen.

Christina er dygtig, behagelig og professionel i sit virke, så herfra gives der de bedste anbefalinger for Christina som psykoterapeut.

Hun kan virkelig sit kram til fingerspidserne.
Klient J
2017

Udtalelser fra parterapi

Udtalelser fra parterapi

Trygt rum, nærværende og forståelse

Hos Christina er der et trygt rum for dialog om det, der er svært at tale om.

Christina er nærværende og viser en forståelse for begge parters perspektiv, så man selv får bedre mulighed for at komme et skridt dybere i dialogen og reflektere over den situation, man sammen har søgt hjælp til at håndtere.
S og S
2024

Stadig gift, lykkelige takket være alt det, Christina hjalp og støttede os med og i

Vi er et par, der har været gift i 30 år. Altid haft det godt sammen, men da M får en ung kollega på sit arbejde. (De er der alene), tror D, der er tale om utroskab. Kys, kram, sms mm.

Så bliver D utryg og vi tager kontakt til Christina.

Dette har vi aldrig fortrudt. Hun har været den bedste støtte, lytter, rådgiver og sparring gennem hele vores forløb, som gik over ca 5- 6 md.

Vi er i dag stadig gift, lykkelige takket været alt det, Christina hjalp og støttede os med og i.

Kun stor anbefaling fra os.
M og D
2023

Fantastisk til at lytte og vejlede os, da vi ramte bunden

Christina var fantastisk til at lytte og vejlede os, da vi ramte bunden og ikke længere selv kunne komme videre i vores forhold.

Vi fik hjælp til at genopbygge tillid, til at få talt ud helt ærligt og til at få styrket vores forhold.

Hun var der hele tiden for os, også selvom vi havde brug for hjælp på tidspunkter hvor vi ikke havde en tid.

Meget fleksibel og meget engageret. Vi gik hos hende i et år, og vi er med hendes hjælp et rigtig godt sted i vores forhold. Tak for din hjælp!
Louise og Morten
2023

Super dygtig, empatisk og anerkendende

Vi har været meget glade for vores forløb hos Christina.

Det har været meget lærerigt og givet os et wake up call. Vi har brugt de værktøjer, hun har givet os, når vi har haft konflikter, som kan gå lidt højt nogle gange. Og dem vil vi fortsætte med at bruge.

Christina er super dygtig, empatisk og anerkendende i sin tilgang. Vi følte os rimelig hurtigt tilpas og trygge i hendes selskab, som gjorde at vi havde nemmere ved at åbne op og blotte vores følelser, da dette kunne være svært at tale om.
Klient M & J
2021

Vi har genfundet nærværet

Da vi begyndte i parterapi hos Christina, havde jeg egentlig opgivet parforholdet. Jeg sagde til mig selv, at vi kunne bruge terapien til at gå fra hinanden på en ordentlig måde.

Det var hårdt at se mig selv og min hårdhed, som jeg havde fornægtet, og min partner kæmpede med at lukke mig ind.

Stille, og næsten uden vi bemærkede det, begyndte vi at kommunikere på et mere sårbart niveau, og ønsket om at blive sammen spirede frem.

Det blev et år med mange skridt frem, nogle enkelte tilbage, men da vi var blevet bedre til at tale og lytte til hinanden, virkede de enkelte tilbageskridt ikke så fatale, og vi fik os talt ud af dem.

Selvrefleksionen i egen og partnerens kommunikation er vidunderligt helende.

Vi har genfundet nærværet.

Jeg gennemskuer min egen hårdhed, og min partner lukker mig ind.

Tak, Christina.
Klient G
2020

MAND DIG OP, MAND!

Følgende skriv er den varmeste anbefaling til Christina og en opfordring til andre mænd derude.

Jeg vil aldrig nogensinde fortryde min flittige brug af Christina som psykoterapeut. Faktisk er det en af de bedste investeringer, jeg nogensinde har foretaget.

Lad os være ærlige: For os mænd kan det godt være svært at erkende, at vi har problemer. Mange af os tænker, at der da ikke kan være noget galt med os, måske negligerer vi det eller skyder det helt hen. Det gjorde jeg i hvert fald, og jeg tror, at jeg taler på de fleste mænds vegne, når jeg skriver følgende:

Vi skal i hvert fald IKKE sidde og snakke med en fremmed kvinde om det!

Hvis du har det på samme måde, som jeg havde det, så stop dig selv en gang og læs med her, hvad Christina har gjort for mig.

Hun kan med garanti også give dig redskaber, som kan løse dine udfordringer. Og jeg har i hvert fald på ingen måde fortrudt mine besøg hos Christina.

Det startede med, at min kæreste og jeg havde store problemer i vores forhold; vi er meget forskellige. Den ene af os havde lidt udfordringer med i rygsækken, den andens opvækst havde været meget ensidig uden store problemer.

Det førte ofte til store (!) problemer, men Christina - et virkelig empatisk, varmt og herligt bekendtskab - lærte os at se hinanden i et andet lys og forstå hinanden. Anerkende hinandens udfordringer i stedet for at bekrige hinanden. Vi fik ‘lektier’ med hjem, øvede os på det inden næste møde med Christina, og hvor rykkede vi os hurtigt i en endnu bedre udgave af os selv ved Christinas hjælp.

Personligt har jeg også fået enormt meget ud af at gå i individuel terapi hos Christina. Nogle mennesker har bare den der evne til at se tingene klart og samtidig formulere det på en måde, så det giver mening, og så vi forstår budskabet med det samme og måske endnu vigtigere: Hvordan vi så skal omsætte det i virkeligheden. Få mennesker forundt, ja, men sådan et menneske er Christina.

Og hvordan er det så for en mand at sidde og snakke med en - til at starte med - fremmed kvinde? Grænseoverskridende, måske, men hos Christina føler du dig fra første sekund velkommen. Hun får dig hurtigt til at glemme, at du ikke kender hende, og det er faktisk rart at kunne krænge sine bekymringer og udfordringer ud i et lukket rum til et menneske, det aldrig kommer videre fra. Du vil opleve enorm lettelse efter et besøg hos Christina, for det betyder virkelig noget at få tømt ud af de psykiske bekymringer på øverste etage og samtidig få hjælp til måske helt at komme af med dem.

Christina får mine varmeste anbefalinger med på vejen, og hvis du, kære mand, stadig ikke er overbevist, så håber jeg, du bliver det en dag. For din egen skyld. Jeg er i hvert fald stolt over at have erkendt mine problemer og løst dem ved Christinas hjælp, og hun kan helt sikkert gøre det samme for dig.
Klient M
Individuel terapi & parterapi, 2020

Det har været fint at kunne snakke tingene igennem

Vi har været glade for forløbet og vil fortsætte med de tiltag, du har foreslået.

Det har været super fint at kunne snakke tingene igennem.

Vi har jo ikke STORE udfordringer, men som du siger er vores største faldgruppe, at vi måske kender hinanden for godt og måske derfor kan komme til at tage rigtigt meget for givet, og det har været godt at blive opmærksom på det. Det er jo første skridt til at komme ud over det.

Tak for hjælpen endnu en gang.
Klient L & S
2020

En meget indlevende terapeut

Vi har gået i terapi hos Christina i ca. 6 måneder.

Christina er en meget indlevende terapeut, og man føler sig hurtigt tryg ved at tale om de problematikker, som vi havde i vores forhold.

Christina er lyttende og god til at spørge ind og sætte nogle andre ord på, som gør man tænker mere reflekterende over, hvad det er som gjorde, at vores forhold var daglige skænderier og konstant uenighed.

Vi har fået vendt bøtten, men der skal selvfølgelig fortsat arbejdes med de råd og arbejdsopgaver, Christina har givet os.

Vi kan kun på det varmeste anbefale Christina og sige et meget stort tak for den hjælp, hun har givet os.
Klient A & R
2016

Indsigt, empati og erfaring

Vi var havnet i den værste krise i vores parforhold, som ellers havde holdt i over 30 år. Vi var kommet ud i en situation med dårlig kommunikation, misforståelser og tillidsbrud, som vi ikke kunne få rettet op.

Christina hjalp os at få løst op for situationen, få formuleret følelser og behov og fik gennem mange samtaler skabt grundlaget for at vi fandt hinanden igen og nu kan bygge fremtiden op i tillid og glæde igen.

Christina formåede med sin indsigt, empati og erfaring at få os til at tale om, forstå, og acceptere vore forskelle i meninger og forventninger og var en uvurderlig hjælp til at redde vores forhold, som nær var gået i stykker.

Christinas evne til at lytte gav os mulighed for at få ’talt ud’.

Vi var gennem mange sæt ’hjemmeopgaver’ og samtaler, både individuelt og parvis, hvor vi fik vendt tanker, holdninger, talemåder og vaner, og fik etableret en ny, god platform at leve videre på.

Jeg har (som mand) haft stort udbytte af Christinas terapi med hendes store indlevelsesevne og hendes evne til at sætte tingene i balance og sætte fokus på de ting, som har hjulpet os til at få det godt sammen igen.

Vi giver Christina vores varmeste anbefalinger og er sikre på at hun kan hjælpe andre par med at komme ud af deres vanskeligheder og få det godt sammen igen.
Klient L & K
Individuel terapi & parterapi, 2016

Terapeutisk mailbesvarelse

Terapeutisk mailbesvarelse

Christina mindede mig om min kærestes kærlighed til mig

Jeg har fået hjælp af Christina i en terapeutisk mailbesvarelse, da jeg havde et konkret spørgsmål og problem i forhold til jalousi i en bestemt situation.

Alene ud fra det, jeg skrev, var Christina knivskarp i sin iagttagelse af både mig og min kæreste.

Hun har været en helt fantastisk hjælp og gjorde mig klart, at min frygt og jalousi er ubegrundet, og at jeg roligt kan stole på min kæreste og hans store kærlighed til mig.

Christina har givet mig nogle helt konkrete værktøjer og "opskrifter" til, hvad jeg helt præcist kan gøre, når jalousien - og sommetider også vreden - sniger sig ind hos mig.

Hvis jeg skulle få brug for at arbejde endnu mere med mig selv, vil jeg straks kontakte Christina.

Hun mindede mig om min kærestes kærlighed til mig. Ligesom hun også mindede mig kærligt om, at jeg overreagerer - helt uden grund.

Tak for det, kære Christina.
Klient J
2019

Se også klientanmeldelser på min Facebookside

Få hjælp til parforholdet med parterapi · Certificeret Exam. ID-Psykoterapeut

Her finder du mig

Christina Boye
Certificeret & Exam. ID-Psykoterapeut

c/o Big Heart Huset
Prinsesse Maries Allé 1, st. th.
1908 Frederiksberg

Bestil tid

Du bestiller din tid ved at sms’e
eller ringe på 51922614.

Jeg træffes på hverdage
mellem kl. 9.00 og 15.00.

Du kan også sende en mail til christina.boye@get2net.dk.

Skriv besked

Hvilke farver er der i det danske flag?

Skriv det på følgende måde (eksempel) "Blå og sort" Husk stort bogstav i den første farve.